Da Emil hældte dej over sin farHan er vred som en kampmyre. Det var for meget af det gode at blive sat i vrkstedet tre gange p n dag, syntes han, og s var det desuden uretfrdigt. "Jeg kan da ikke gre for, at far er i vejen overalt," hvsede han. "Man kan ikke s meget som stte en museflde op her p grden, uden at han gr hen og ramler ind i den. Og hvorfor skal han absolut have fjset lige netop der, hvor det ryger om rerne p folk med paltdej og pandekagedej?" Igen prver Emil fra